Hjertelig velkommen på min nye hjemmeside

Efter godt 5 år med Klub 100 halvmarathon er der fortsat slet ingen tvivl om, at vores fællesskab er kommet for at blive, og det vokser stødt hver eneste dag. Jeg er mega glad og stolt over at se så mange, der har taget min idé til sig.

Samtidig er jeg dybt taknemmelig over alle jer, der har været med til og fortsætter med at sprede den over hele Danmark. 

Det rører mig enormt meget hver gang, jeg ser, hvordan I mødes omkring løbene, og hvordan nye løbere bliver taget hånd om, så de også bliver en del af fællesskabet.

I dag er jeg stolt og glad i låget over, at jeg kan åbne op for min nye hjemmeside. Den er bygget op HELT fra bunden og lige efter de ønsker,  jeg har haft.

TAK er ikke nok, jeg er dybt taknemlig for, at det er blevet muligt.

Jeg er rigtig spændt på at få mulighederne på den nye hjemmeside godt op at køre. Der vil fortsat ske flere ting herinde.

Nogle af dem bliver du en del af, men det kommer du til at høre mere om, når det skal ske. Du kommer nemlig selv til at kunne ajourføre dig.

Når du har løbet 80 halvmarathon, skal du kontakte mig, så jeg kan oprette dig på Boblelisten herinde.

Herefter kan du selv opdatere dine halvmarathon med dato og løbsnavn samt ændre på din PR og evt efternavn og løbeklub.

Når du har løbet halvmarathon nr. 100, skal du igen skrive til mig, så jeg kan få dig flyttet til Klub 100 halvmarathonlisten.

Du fortsætter hele tiden med at lave din egen liste sideløbende med, da det fortsat kun vil være den seneste opdatering, der kan ses.

Håber du kan lide min nye side, som jeg pusler lidt videre med i min vej til at blive bekendt med alle dens muligheder.

Samtidig vil der selvfølgelig komme tilføjelser på siden samt div. indlæg.  Det er også her, der kommer opslag, når en ny er kommet på 100 halve eller mere, og dét vil snart også komme til at blive vist på Facebooksiden: Klub 100 halvmarathon.

 

Hjælp med at få budskabet ud om den nye hjemmeside – DEL den for mig, søde løbevenner!

De kærligste løbehilsner fra

Charlotte Øllgaard