6 år med Klub 100 halv

Så gik der endnu et år med Klub 100 halvmarathon!

 

6 år siden, at jeg offentliggjorde mine tanker;

Jeg havde en idé om, at der nok var andre i Danmark, der kunne have lyst til at tælle deres halve, og ikke mindst have lyst til at skabe et stort fællesskab for os.

Det blev kun gjort med tanken om at sprede smil og glæde blandt løbere, som alle er ens i løbetøjet.  1.000 tak, for opbakningen til den idé!

2020 har på ALLE måder været et helt specielt år, og det er jo ikke gået endnu, så der dukker helt sikkert mere op… Men hvis det var nytår nu, ville vi med sikkerhed tænke tilbage på et på alle måder historisk år.

De fleste minder fra dette halvår, men Ikke dem alle, har været af den gode slags, men sådan er det jo, alle kan ikke gøres tilfredse. Det har jeg det bedst med, når alle er, men denne tid har virkelig vist mig, at det ér en umulig opgave.

Jeg har selv flere tiltag i ærmet for dette år, som jeg lige skal lande endeligt med, og som jeg håber, I vil tage godt imod. 

 

For et år siden på samme dag står et ganske særligt minde stadig meget tydeligt.

FC løbs 5-års jubilæumsløb for Klub 100 halvmarathon med hele 5 jubilarer, hvor 4 af dem løb nr. 100 og den femte nr. 200 halvmarathon. 

250 løbere fra hele landet fandt sted til vores løb fra Kridtgraven i Hasseris i Aalborg.

Halvmarathon nr. 155 løbere var kommet i klubben i løbet af de første 5 år.

I dag er tallet:  219, så endnu 64 halvmarathonløbere er ramt de 100 halve efter 6 år med Klub 100 halvmarathon.

Der kommer godt nok nogle km i benene på mange skønne mennesker landet over, og flere og flere støder til vores fælllesskab.  

Igen i år holder vi løb Kridtgravsløbet sidst i juni;

3 jubilarer skal fejres – de 2 af dem rammer 100 og én på 200 halve. 

Det bliver super hyggeligt og helt sikkert en super dejlig løbefest for alle, selvom vi stadig skal holde os på de 50 deltagere.

Der er for alvor nok at se til igen med Klub 100 halvmarathon, de typiske 5-10 opgaver af større eller mindre slags tikker dagligt ind her på Klub 100 kontoret.

Endnu engang 1.000 for opbakningen til alle jer, der er helt med på, at dette fællesskab ene og alene er skabt for at mødes omkring glæden ved at løbe halvmarathon.

 

Her kan du læse om mine tanker bag klubben: 

https://klub100halvmarathon.dk/index.php/en-dejlig-loerdag/

Håber inderligt, at I alle får en dejlig sommer.

De kærligste tanker fra Charlotte

#detblivergodtigen

#holdafstand

#vishensyn

#klub100halvmarathon