Det står helt klart…

Kære alle!

Nu når myndighederne sætter forsamlingsantallet ned til 5….

Nu når alle opfordres til at blive mest muligt hjemme og aflyse alle aftaler samt undgår at mødes med andre end dem i ens husstand og ens nærmeste.

Og nu når  afstandskravet samtidig igen øges til 2 meter mellem alle i det offentlige rum.

Ja, så er der vel ingen løbsarrangør eller løber, der kan se sig selv i øjnene med god samvittighed og tage afsted.

Jeg anbefaler på det kraftigste, at ingen deltager i løb, og at ingen arrangerer løb i disse tider.

Jeg håber og tror på, at alle bakker op om dette og dermed viser alle, at du og jeg står sammen om, at det hårdtarbejdende sundhedsvæsen ikke vælter.

Alle er igen ramt på den ene eller den anden måde, og alle har været ramt i lang tid, men afstanden til mål bliver kun kortere, når vi gør det, der skal til.

Vaccinen spreder sig og får overtaget – en dag.

Foråret kommer efter vinteren og derefter sommeren med de lysere udsigter.

Lige nu må vi ud at løbe sammen hver for sig…

Brug endelig vores Facebook gruppe til at dele flotte billeder og positive oplevelser.

Tanker til jer alle – kh Charlotte

PS

1.000 TAK til alle jer, der allerede på den ene eller anden måde har vist mig, at I bakker op! Håber og tror på, at alle andre følger med.

Tilføjet onsdag 6.1 kl. 7:

Klub 100 marathon kommer med de samme kraftige anbefalinger om, at alle aflyser at holde løb samt deltage i løb.

Afventer nyt fra DGI…