SÅ kom nr. 200 på Klub 100 halvmarathonlisten

 

SÅ blev det i dag, at halvmarathonløber nr. 200 skulle registreres på Klub 100 halvmarathonlisten.

Eli Jacobi Nielsen løb halvmarathon nr. 100 til Annette Fredskovs løb RUN & FUN nytårs- og jubilæumsløb:

FREDSKOV RUN & FUN NYT ÅRS LØB og JUBILÆUMSLØB – ELI JACOBI NIELSEN LØBER HALVMARATON NUMMER 100

Det er noget ganske specielt for mig hver gang en løber har jubilæum, men selvfølgelig en smule mere specielt sådan en dag.

STORT tillykke til dig, Eli!

Endnu en løber ramte de 100 halvmarathon i dag, så vi er allerede på vej mod 300 på Klub 100 halvmarathonlisten.  Stort tillykke til Tommy!

Rigtig mange boblere står på spring, så inden foråret rigtig tager fat, er der allerede 10 mere på Klub 100 halvmarathonlisten.

På billedet ses Eli sammen med 3 løbevenner, hvor Elis kone står yderst til højre.

 

SE TV INDSLAG fra TV2 ØST

En artikel om dagens løb

 

 

 

 

Nu også med 2 søstre i Klub 100 halv

Flere ægtepar har gennem årene fundet vej til Klub 100 halvmarathon – nogle af dem har endda løbet deres nr. 100 den samme dag.

Nu er der så også 2 søstre, der begge er i klubben, efter Heidi fulgte i Susies fodspor, da hun den 29. september 2019 løb nr. 100.

Susie kom i Klub 100 halv den 19. august 2017.

Ny yngste mand i Klub 100 halvmarathon

SÅ kom dagen, hvor Klub 100 halvmarathon fik løber nr. 101 på listen.

I dag blev også den dag, hvor titlen, som Danmarks yngste mand i Klub 100 halv, skulle skiftes ud efter knap 2 år med Kristian W. Pedersen, som indehaver af denne titel.

Her 10 dage før Jonas Thorndahl fylder 18 år, løb han halvmarathon nr. 100.

STORT tillykke med det hele, Jonas!

Hele 3 på 100 halve

 

Maj-Britt, Jari og Lars løb alle 3 deres halvmarathon nr. 100 til Triple 100 halvmarathon. Det er første gang, at der er hele 3 løbere, der rammer nr. 100 samme dag til det samme løb.

Kæmpestort tillykke!

 

Yngste kvinde i Klub 100 halv

Den 6. august 2017 løb Pernille Letting halvmarathon nr. 100, og da hun er født i 1992, er hun den yngste kvinde i Danmark, der har gjort det – kæmpestort tillykke!

Pernille er siden blevet gift og fået forøget familien med en skøn søn. Han er med mormor til flere løb for børn. Både mormor og morfar er også i Klub 100 halvmarathon. De løb, som det første ægtepar nr. 100 halv på den samme dag – den 25. november samme år.

Yngste mand i Klub 100 halv

Til vores eget FC Bag(h)julsløb den 26. december 2016 kom Kristian Werner Pedersen i Klub 100 halvmarathon, som den yngste mand i Danmark. Han har ikke ligget på sofaen, men faktisk løbet de 100 halve på lige godt 3 år.

Her i 2019 har Kristian også løbet marathon nr. 100, så det er stadig ikke meget, der bliver ligget på sofaen.